Lokaliteten
I mit konferensspeciale står følgende (i hvert fald indledende) begrebsdefinition:
Lokalitet er et begreb, der sigter mod den erkendelsesmæssige lokale vidensammenhæng, der opstår omkring det konkret givne og optikken (først i den sammenhæng, mener jeg, er det muligt at beskæftige sig med det partikulære); begrebet har jeg skabt i opposition til Hegels teleologi og Kants apperceptive metafysik. Begrebet kan eksemplificeres ud fra Baumgarten såvel som Nietzsche. Den viden og den erkendelse, Baumgarten kunne præsentere med æstetikken, måtte altid være lokal, hvis ikke den skulle dogmatiseres i logiko-metafysikken. Baumgarten skaber en lokalitet ved hjælp af en kontingent sandhed; principium rationis suffientis blev garanteret sin erkendelsesmæssige sikkerhed gennem en finalårsag hos Leibniz, men en sådan lader Baumgarten ikke indtræde i sin tankebygning. I stedet åbnede han muligheden for lokaliteten. Når principium rationis suffientis fastslår at en kontingent sandhed kan fastholdes med henvisning til en finalårsag, så spørger Baumgarten, “quid enim est abstractio, si iactura non est?” (Aesthetica). Erkendelsen såvel som begrundelsen af erkendelsen defineres processuelt. Ethvert ophold er et tab, men den skønne tænkning har samtidig venusta plenitudo som slutpunkt. For ikke at videnskabelsen skal være rent tab, kan den hævdes som en kontingent sandhed i det lokale. Den processuelle videnskabelse når ikke frem til en abstraktgørelse i et almenbegreb, men til en erkendelse, hvis gyldighed er begrænset til den givne lokalitet, dvs. det partikulære har opnået sin partikuklaritet. Dét er målet for æstetikken: en tænkning uden finalårsager, dvs. uden metafysik.
At tale om at erkendelsen skaber en lokalitet, som jeg af vanvare kom til i den forrige post, er nonsens. Det lokale er en måde hvorpå erkendelsen formår at komme til udtryk som erkendelse og ikke mening (dogmatik), fordi det lokale giver det partikulære et sted til dets partikularitet. Lokaliteten udgør en samtidighed sammen med Heraklits flod. Måske det lokale udgør kampen (”Kampf is der Vater von allem [...]” fr. 53).
