Videnskab som begrebsformatering
Det primære i Kants filosofi, som også udgjorde anstødsstenen for efteridens romantiske filosoffers kritik, er ifølge Cassirer (og det er der vel bred opbakning til) begrebet om “tingen i sig selv”.
“Tingen i sig selv” er, ifølge et hegelsk udtryk, kun “abstraktionens caput mortuum”, kun den negative betegnelse for et mål, erkendelsen ikke vil kunne orientere sig ud fra og ikke længere behøver at være orienteret ud fra - men denne negation indeholder samtidig en ny og specifik position, nemlig erkendelsens centrering i sin egen form og loven for denne form.
Erkendelsen er med andre ord blevet løsrevet fra tingens væsensenhed, fra den mimetiske eller analoge udgranskning af tingene, for så meget desto stærkere at hvile i erkendelsens “egen form”, dvs. erkendelsen udgår fra sig selv og som sig selv i en processuel form, der er knyttet til og overvinder tiden gennem symbolet, hvilket betyder, at erkendelsen har givet afkald på det anskuelige.
I forlængelse heraf kan man hævde, at en videnskab ikke løsriver sig som særvidenskab ved sit genstandsområde, som det var Simmels påstand, men, siger Cassirer, gennem dens særegne symbolske form, gennem dens erkendelsesmomentum.
Så vidt jeg kan se, så hævder Cassirer, at erkendelsen er en begrebserkendelse, og en videnskab er defineret ud fra dens særegne begrebsformateringer og i hvor høj grad disse formateres udenom det anskuelige. Begrebet skal forstås som en symbolsk form.
Ved “symbolsk form” skal forstås enhver åndens energi, hvorigennem et åndeligt betydningsindhold knyttes til et konkret, sansemæssigt tegn og får en indre forbindelse med dette.
Men det sansemæssige tegn er netop ikke anskueligt. Det sansemæssige tegn har erobret en afstand til anskueligheden, det er, så vidt jeg kan se, blevet til det, Deleuze netop karakteriserer som et tegn. Noget så abstrakt, at det ikke længer er defineret ud fra sin lighed, men netop derfor indeholder en egen partikularitet.
I partikulariet er den “indre forbindelse” mellem betydning og den betydende form eller tegnet ikke givet med perceptionen, men helt lagt ud til ånden: bevidstheden nøjes ikke “med blot at have et sansemæssigt indhold, men frembringer det ud af sig selv.” Dermed ligger den indre forbindelse tæt op ad Nietzsches begrebsfilosofi.
Det er således videnskabsteoriens arbejde, at bearbejde særvidenskabernes begrebsformateringer med henblik på at afklare den enkelte videnskab som videnskab.
Et par kritiske spørgsmål:
1. Hvad menes der med, at ”erkendelsen har givet afkald på det anskuelige”? Gives der ikke-anskuelig erkendelse? Jeg forstår ikke, hvordan det ’sansemæssige tegn’ ikke er anskuelig. Tingen Selv er for mig at se i øvrigt et paradoksdalt begreb – begrebet om det, der ikke kan sættes på begreb, hvilket de postkantianske idealister jo også påpeger); med mindre det tolkes som et grænsebegreb på linje med Kants fornuftsidéer. En ikke–anskuelig erkendelse er i det hele taget svær at give mening til.
2. Er der en reel dikotomi mellem definitionen af en særvidenskab ved sit genstandsområde og ved sin ’symbolske form’? De symbolske former opstår vel ikke i et tomrum, men *også* i mødet med sin genstand.
3. Kan bevidstheden virkelig *frembringe* sansemæssigt indhold? Ud af intet?
Det virker overordnet for mig at se som om, at du vægter den afgørende (kantianske/fænomenologiske/hermeneutiske) erfaring i den moderne filosofi – at erkendelse opstår med erkendesubjektets aktive betydningsdannelse. Men måske underkender du den ’overskridende’ karakter, ift. bevidstheden, som videnskabens genstande (eller bredere: sager) ofte besidder – og den afgørende betydning for erkendelsen – og videnskabsteorien – dette også må have. Eller måske skal jeg bare forstå begrebet om et ’sansemæssigt tegn’ korrekt? Uden at have læst Cassirer fremstår det lidt uklart for mig. Der behøver vel ikke at være en dikotomi mellem det at erkendelse er noget, der *frembringes*, og det at der i en erfaring er et sansemæssigt indhold, der besidder en hvis selvstændig karakter.
MVH
Først skal det understreges, at jeg sagtens kan have misforstået Cassirer, dernæst med lige så stor vægt, at jeg ikke (IKKE) vægter den fænomenologiske (sådan set heller ikke den hermeneutiske) erfaring - jeg finder ganske enkelt fænomenologien det største anslag mod humanvidenskabernes videnskabelighed.
“Hvad menes der med, at ”erkendelsen har givet afkald på det anskuelige”?”
Der skulle have stået, at “erkendelsen har givet afkald på tilknytningen til og afhængigheden af det anskuelige”. Cassirer anskueliggør sin tanke med et citat fra Goethe, idet han siger, at enhver erkendelse (og enhver symbolsk form, det være sig kunst, sprog eller fysikken) i sit udgangspunkt er mimetisk og som sådan er tegnet direkte repræsentativt (jf forskellen på de to sandhedsbegreber i antikkens Grækenland: eteos vs. aletheia); dernæst bevæger den sig over i en analog erkendelsesbevægelse, Goethe kalder det maner. Til sidste afbrydes forbindelsen til det konkrete, til håbet om at kunne udtømme et begreb eller en konkret ting og definere den som en ting i sig selv. Den sidstebevægelse, som Goethe kalder stil, og Cassirer taler om relativitetsteorien som udtryk for fysikkens stil, men den sidste bevægelse er kreativ i sit udgangspunkt, idet det konkrete bliver overskredet i og med symbolet ved, at symbolet får sit indhold af erkendelsen og ikke af den konkrete ting. Sådan har jeg forstået Cassirer.
Jeg ved ikke om der er en reel dikotomi på spil; men en videnskab defineret ud fra sit genstandsområde er én måde at definere en videnskab på, men Cassirer synes at understrege, at det er i videnskabernes begrebsverden, i deres symbolske former, at videnskabeligheden skal findes.
Men forresten så vægter jeg “erkendesubjektets aktive betydningsdannelse” højt, men altså hverken gennem fænomenologi eller hermeneutik. Mit udgangspunkt er Nietzsche, æstetikken og til en hvis grad Deleuze, som jeg finder helt fantastisk, men næppe har den store forståelse af.
Jeg tror, vi har rigtig mange uenigheder, vi kunne tage fat på at diskutere (navnlig den om fænomenologien!), men jeg kan ikke lige overskue at tage hul på det pt. Men tak for svaret.
MVH