I have come 500 miles just to see a halo …
20. maj kommer Scarlett Johanssons cover-album af Tom Waits. Den første single, ”Falling Down” (oprindeligt fra albummet Big Time (’88)), tegner lovende. Johanssons stemme sitrer på kanten af det umelodiske og hun formår at gøre i hvert fald denne ene sang sin egen. I baggrunden kan man såmænd høre David Bowie og i videoen til nummeret demaskerer Salman Rushdies karakter den intellektuelle i en alt for intim scene … i det hele taget er intimiteten i sangen påfaldende og dog er afstandene enorme; måske fordi intimiteten bliver indladende.
Jeg ville ønske jeg kunne sige noget mere om Johanssons stemme, men det kan jeg ikke. Den virker inden for sit begrænsede felt, men hvad betyder det, hvis potentialet udnyttes?