Kynikerens afmagt
På DR Nyheder kan man læse følgende: “Jeg er blevet inviteret, og jeg tager derover og oplever det, jeg skal opleve, og støtter de danske atleter, siger idrætsordfører Troels Christensen (V).” Citatet er interessant, fordi Christensen lægger enhver egenvilje fra sig, idet han benytter verbet ’skulle’, hvilket kaster Christensen ud i kynikerens afmagt: privatpersonen er blevet stødt på sine moralske principper, men den offentlige person er fanget i magtapparatet, og da Christensen ikke kan finde moralske grunde for at støtte op om åbnings- og afslutningsceremonierne, lader han sig omslutte fuldstændig af sin afmagt i en passivkonstruktion; fra og med invitationen kører resten på skinner. Christensen er simpelthen tvunget til (i et forsøg på at opretholde kynikerens vandtætte skodder mellem privat og offentlig sfære), passivt at opleve det, andre forventer af ham at opleve.
