Stokbros blog

Ovre på The Jiggly Room er der gået Heidegger i foretagendet og fordi, der tales om støvsugerværen, vil jeg også blande mig med et lille memento. Lotte taler i en kommentar til indlægget om “Heideggerianere”:

Ps. Det her ord: heideggerianere

Den er grum. Der eksisterer ikke noget, der hedder det. Heidegger ville vende sig i graven. Fordi: Fordi: at være Heideggerianer er netop IKKE at være det. Årsagen er: med Heideggers egne ord (Wege nicht Werke) Den oprindelige græske betydning af ordet metode kommer af ordet vej. Der eksisterer altså ingen metode, hvad der vel ligger i at kalde sig Heideggerianer, der eksisterer kun en vej(veje). [...] Hvis man kalder sig Heideggerianer har man, efter min mening, ikke forstået den væsentligste pointe.

Det er lidt svært at gennemskue “årsagen” her, men hvad henviser Wege nicht Werke til? Er det et essay eller en udtalelse og i så fald hvorfra? Konteksten kunne nemlig være interessant. Skidt! Lotte har ret. Der er ingen metode i Heidegger, hvis man med “metode” henviser til en allerede given horisont for mulige svar på et spørgsmål. Men er der så alligevel ikke en metode? En særlig måde at gå til problemerne på? Hvad med Heideggers sprogfilosofiske tanker, der er blevet kædet sammen med ‘formal indications’, hvilke er en måde at arbejde sig ind mod f.eks. et begrebs essentielle betydning ud fra kontingente træk. Er det ikke en metodisk, eller skal vi sige systematisk, fremgangsmåde? For nok fremskrives der ikke en metode med et antal givne variabler, men man kan næppe påstå, at Heidegger ikke skulle være systematisk og dermed spor-genkendelig i sin fremgangsmåde?

At være heideggerianer nedskrives, af Lotte, til at være metodiker i betydningen metafysiker, men Heidegger ville netop væk fra metafysikken og ind i ontologien. Alligevel kan man vel med nogen ret kalde f.eks. Derrida heideggerianer?

I stedet tilbyder Lotte, ud fra Wege nicht Werke, at tale om veje. Det er en rigtig dårlig idé, fordi med veje har vi en anlægslogik, der skal bringe nogen/-t fra et punkt til et andet (på en bekvem og let og gerne hurtig(ere) måde), og det er en fin analogi til den udskældte metode. Men det er måske snarere Holzwege, der er tale om hos Lotte/Heidegger?

Jeg har en alternativ definition på en heideggerianer: “Heidegger er endnu ikke gendrevet ordentligt.” Hvorfor overhovedet nødvendigheden af at distancere sig til disse heideggerianere?