Logik for burhøns
Som enhver maskingørelse truer logikken ikke bare kroppen, men selve begæret. Den antikke syllogistik med dens ”regulative Glaubensartikeln” fuldender sig selv i logistikken, hvis bureaukratisering af tænkningen og kancelliering af formen truer med at definere mennesket og dets begær ud fra et endeligt antal variable strukturer, der i økonomien udtrykker sig i gennemførslen af segmentanalyser, der den efterfølgende uge kan læses som ugebladenes glitrede konsumkynisme. Logikken er ikke en måde, hvorpå tænkningen bliver stringent, men en overvindelse af erkendelsen som sådan og indføring af begæret i identitetens mørke stuer, hvor det vil udleve en trist tilværelse som vedhæng til en kynisk rationalitet, hvis højeste aspiration er det skemalagte samleje som et indbrud mellem to lige stressende punkter og således definerer lysten som selvforglemmelse.
