Stokbros blog

Der er noget, der skurer i den danske oversættelse af Nietzsches quip fra tragediebogen: “kun som æstetisk fænomen er tilværelsen og verden evigt retfærdiggjort.” (s. 61 i den danske udg.). Nietzsche har fremhævet “æstetisk fænomen” og “retfærdiggjort”, så der er tydeligvis lagt vægt herpå og så meget mere, når dette quip, som Isak Winkel Holm siger, er “en af de meget få formuleringer fra tragediebogen, som Nietzsche kan citere uden at krumme tæer.” (s. 21); der er altså lagt en vis vægt på det tekststed.

Problemet er begrebet “retfærdiggjort”. Slår man op i Ordbog over det danske sprog, finder man at det kan betyde 1) fritage for skyld, gøre værdig til det evige liv, helliggøre etc. eller 2) “vise, at noget er retfærdigt, rigtigt ell. berettiget; begrunde paa fyldestgørende maade; berettige”. Ser man bort fra det at begrunde noget, så klinger det moralske med i alle de andre betydninger. Begrundelsen er klart at foretrække, men den tildækkes af vores moderne brug, hvor retfærdiggøre udelukkende synes at blive knyttet sammen med det moralske argument for noget.

I den tyske original hedder det: “denn nur als aesthetisches Phänomen ist das Dasein und die Welt ewig gerechtfertigt“. Gerectfertigen oversættes direkte til retfærdiggørelse, der er ikke umiddelbart noget problem at se der. Men hvor der i den danske oversættelse klinger moralske og logiske toner med i begrebet, der er der lidt andre ekkoer, der træder frem i det tyske gerechtferdigen. I det tyske begreb er der en medbetydning af nachweisen og begründen, altså klare undertoner af fornuftig argumentation.

Problemet med den retfærdiggjorte verden kommer til udtryk i Winkel Holms udlægning:

I den æstetiske erfaring ser man ikke længere livet fra det enkelte menneskes position, for her er man smeltet sammen med “verdens urkunstner” og ser livet fra den vinkel. Og anskuet fra verdens hjerte fremstår tilværelsens smertefulde opståen og tilintetgørelse af levende skikkelser blot som et skønt spil af vekslende former. [...] Med andre ord: i den æstetiske erfaring ser man sit lidelsesfulde empiriske jeg udefra med urkunstnerens lystfulde øjne, og set med det blik er lidelsen retfærdiggjort.

Der er ikke skyggen af logisk/fornuftig begrundelse i Winkel Holms udlægning. Begrebet retfærdiggjort lader sig kun dårligt læse ind i andre kontekster end den moralske. Winkel Holm læser med andre ord Nietzsches quip som en kosmodicé – en retfærdiggørelse af lidelsen i verden. Problemet er ikke bare begrebet retfærdiggjort, men i mindst lige så høj grad begrebet æstetik.

Der blev citeret fra
Nietzsche, Friedrich Tragediens fødsel (1996)
Nietzsche, Friedrich Die Geburt der Tragödie in KSA 1 (1999)
Ordbog over det danske sprog