Magtens kald (politisering)
Sygeplejerskernes barnlige horisonts kynisme, der som altid er iklædt den retfærdiges harme, har blotlagt en regressiv magtstruktur. De strejkende vil have mere i løn, og de accepterer kun en ubetinget kapitulation fra de Danske Regioners side; strejken har med andre ord blotlagt de latente voldsspor, der omgærder enhver magt. Det har allerede kostet menneskeliv, men det fantastiske (hvis man kan sige det sådan) ved denne strejke er, at menneskelivet bare er blevet ét blandt mange pressionsmidler – blot er det passivt og ikke aktivt; blodet er ikke længere helligt, det er en forhandlingsstrategi. Der er ingen principielle forskelle mellem denne strejke og den kynisme Sloterdijk beskriver i sin kynismekritik, hvor der ikke findes nogen kommunikation mellem det anstændige privatmenneske og den kalkulerede, økonomiske apperception i en professionsklasse; den kyniske kalkulation indbefatter døden. Spørgsmålet er hvor mange døde, der er kalkuleret med? Er sygeplejerskerne den varme masses progressive form, hvori enhver udladning er passiv?
