I seng med fjenden
Om kirurgen og medicineren, siger nogen, at medicineren er mere civiliseret. Der ligger i det civiliserede, den modalitet, der betegner civilisationen, en respekt for kroppen, der begrunder sig i en afstand til det, der ligger under huden – egentlig til kroppen. Hvor der er en direkte linje fra kirurgen tilbage til feltskæreren (barberen, slagteren), løsriver medicineren sig fra sit ophav og overskrider det.
Det er ikke muligt at spejle sig i den andens organer, organerne er det fremmede nedenunder huden, der truer med en anden tilværelse, som formaterer sit arbejde uafhængigt af subjektet – sætter sig igennem. Medicineren respekterer i sin afstand til organet hudens uoverskridelighed, respekterer angsten for mørket og dét der kommer fra mørket og bryder gennem lyset (huden) ind i mørket (kødet). Kirurgen spejler sig selv i organerne, han er arketypen for alt sinistert. Truslen (fra den anden).
Det civilisatoriske består i afstanden til den anden, som Canetti analyserede så glimrende. Kirurgen, meuten, Yog-Sothoth er den anden og den anden inde i en selv. Hvor transgressiv er i den forstand ikke parringsakten? Men heri også tiltrækningen ved en kvinde som Angelina Jolie, der efter sigende finder det frækt at have knive med i sengen. Kirurgiens erotik. Beviser Jolie det, der hos Freud ligger hinsides lystprincippet?
