Yesod (lokalisering)
Det fækale, desertøren, lokaliteter – begreberne synes at have fået tildelt en særstilling på bloggen. Begrebet kritiseres ellers jævnligt for at etablere generiske betydningsniveauer, der overskrider det særskilte i en subsumering af det konkrete under begrebet. Men for Nietzsche og Deleuze gjaldt det om at skabe nye begreber, fordi begrebet og sandhed er sammenhængende, fordi det at skabe et nyt begreb er at skabe et nyt perspektiv og en ny sandhedsstruktur (sandhed og sandhedsstruktur er dermed identiske). Det er derfor det lokale eller lokaliteten har haft så fremtrædende en rolle i alle forklaringsforsøgene på bloggen. I forsøget på at skabe begreber til den forhåndenværende post var det dét begreb, der blev mest sigende: betydningsniveauerne er altid lokale, dvs. de har kun betydning for den kontekst de indgår i. Næste gang er det anderledes.
Men hvordan skaber man et begreb, eller sagt på en anden måde, hvordan etableres en ny sandhedsstruktur? For det første er enhver sådan struktur givet med det kontekstualiserende spil, men i et lidt videre perspektiv, så betyder den struktur intet ud over sin lokale meningssammenhæng. Har den så iværksat et nyt perspektiv? Ja og nej. I det omfang at et begreb eller den lokalitet, det foregår inden for, vækker til overvejelser og ikke bare tom stirren, så er det vel lykkes. Men netop kun som lokalitet og ikke som begreb. Begrebet virker kun i dets omfang af dissemination, det kræver at blive brugt og udvidet med et indre omfang.
Løgstrup talte i sin sprogfilosofi om vidde og prægnans, om hvordan et ord har vidde nok til at indgå i mange sammenhænge og dog tilstrækkelig med prægnans til at kunne være med til at definere de selvsamme sammenhænge. Begrebet er anderledes. I forhold til vidden er det blevet udtømt, indtil det er et rent abstraktum og dog mister det ikke styrken som signifiant. Hvad betegner det så? Ikke noget. Det er nærmere en strukturerende mekanisme (et spøgelse): en signifiant uden signifié. Det betyder at selve betegnelsen af det ene eller det andet er udelukket. Men ikke nødvendigvis meningen som en løs systematisering af diverse elementer/mekanismer, en etablering af et generisk niveau på trods – en tom signifié ladet med omfanget af det forhåndenværende.
Mit begreb om ting er uden vidde og prægnans, spørgsmålet er, hvad det tilbyder i stedet for – som mekanisme? Et opgør med diverse kontrolinstanser, ontologier – viden er dette eller hint, filosofi er dette eller hint. Et oprør mod grammatikken? Kan det lade sig gøre inden for grammatikken? Til gengæld præsenteres en uoverskuelighed, et virvar, noget kaos i en dum vrængen af det alt-for-fornuftige.
Præsenterer det sig efterhånden ikke sådan, at begreb og tekstlige forløb roterer om hinanden i forsøget på at lokalisere en faktisk filosofisk tanke, en erkendelse? Alt kredser omkring denne filosofiske tanke, omkring det at gøre alt fremmed og uoverskueligt, ikke som en modvægt til eller en mimetisk uddybning af virkeligheden, men det at tænke med og imod alt det hidtil sagte indtil man måske rammer en grundtone, erobrer et sted til sig selv.
