Skrift
Jeg tænker gennem skriften; det er en af de få konklusioner, jeg kan drage efter at have skrevet på bloggen i snart tre år. At min tænkning/skrift ikke er formidlende eller kun sekundært er formidlende er måske en konsekvens af den kritik, der er indlejret i min skrift, dvs. kritikken af trekløveret nærvær, originalitet, enhed. Ser man bort fra de direkte formidlende indlæg, så er det slet ikke min hensigt at formidle. Det er derimod min hensigt at tænke lokalt og det vil for mig sige at eksperimentere. Eksperimentet er en målløs γραφή, den er ikke fokuseret på en finalitet eller et udspring (origo), den har ikke en modtager og ikke engang en afsender (det er ikke mig, der tænker, jeg står ikke i et (liberalt) ejerforhold til mine tanker). Skriften når den lykkes, er uden signifié – den er en forskydning i signifiantrækken. Jeg kommer til at tænke på, at Derridas skrift bryder sammen, idet han skriver, “differance (med a)” hvorved skriften (γραφή) forskyder sig til λόγος. Dvs. skriften og den differerende differance bliver inddrevet i λόγος som formidling, og såvel skriften som differancen bliver umulig som andet end en arkeskrift; λόγος formidler inden for rammerne af en finalitet, ud fra et origo. Dette blot for at stille min egen skrift og eksperimenteren op imod noget andet, som det ikke er. Der er ingen konklusioner udover, jeg tænker gennem skriften, og ethvert eksperiment er lokalt.
