Stokbros blog

Er selv den mest universelle etik ikke tvunget til at trække en grænse og ignorere en eller anden form for lidelse? Hvad med dyr, der slagtes til vores fortæring? Hvem blandt os ville være i stand til at fortsætte med at spise svinekoteletter efter at have besøgt en svinefarm, hvor svinene er halvblinde og ikke engang kan gå ordentligt, men bare fedes op for at blive dræbt? Og hvad med for eksempel de millioners tortur og lidelser, som vi kender til, men vælger at ignorere? Forestil dig effekten af bare at skulle se en ’snuff movie’, der portrætterer, hvad der foregår tusind gange om dagen rundt omkring i verden: brutale tortureringer, øjne der hakkes ud, testikler, der knuses – det er ubærligt at fortsætte listen. Ville seeren være i stand til at fortsætte som normalt? Ja, men kun hvis han eller hun på en eller anden måde var i stand til at glemme – på en måde, som ophævede det symbolskes virkningsfuldhed – det oplevede. Denne glemsel indeholder det, som kaldes fetichistisk benægtelse: ‘Jeg ved, men jeg vil ikke vide, at jeg ved, så derfor ved jeg det ikke.’ Jeg ved det, men jeg afviser at tage de fulde konsekvenser af denne viden, så jeg kan fortsætte med at handle, som om jeg ikke ved det. (Slavoj Žižek Vold s. 57-58)