Bloggens økonomi
Analytikerne på CVA er blevet opfordret til at forholde sig til “seriøs politisk teori”, og det forholder de sig til med en skuldertrækning, fordi det ikke er deres anliggende.
Derimellem må det svæve så længe seriøs politisk teori hænger fast i spørgsmålet, om hvorledes vi kan legitimere det, der allerede findes. Dette bør ikke forstås på den måde, at vi synes der er noget som helst galt med børnehaver, velfærdsstater, offentlige transportmidler etc. (selv politi er sgu egentlig meget rart at have en gang imellem). Nej foragten/ligegyldigheden retter sig ikke mod samfundet og dets orden. Den retter sig først og fremmest imod den form for tænkning, der tror det er en vigtig opgave at levere et eller andet politisk teoretisk fundament for denne orden. Som om ordenen af sig kunne bryde sammen hvert øjeblik det skulle være, hvis ikke der var nogle dygtige politiske teoretikere, der sad og tænkte den hele tiden. En sådan form for tænkning er allerhøjst foragtelig – som regel vil den bare være ligegyldig. Det som positivitetens bannerførerere (I den ene af de opfordrende kommentarer blev Stjernfeldt og Thomsen nævnt) ikke har forstået er, at positiviteten ikke har brug for noget banner. Virkeligheden virker helt af sig selv. Det, der derimod altid må være opgaven for en (forhåbentlig useriøs) politisk tænkning, er at forsøge at åbne op og gøre det muligt at tænke noget nyt, gøre det muligt i det mindste at tænke virkeligheden på en ny måde. Vi prøver med andre ord at levere så mange spark til tænkningens nosser som muligt, for at se om ikke den kunne flytte sig en smule.
