… og Gud så, hvor godt det var #1
HBO har lavet en dokumentar om den industrielle kødproduktion med udgangspunkt i en svineproducent, der fremstilles som symptomatisk for en stor del af den amerikanske svineproduktion. Dyrene til venstre er produktionens naturlige affaldsprodukt.
Den pågældende svineproducent benyttede sig også af eutanasi, hvis et dyr led for meget, hvilket er et dejligt relativt begreb (se klip 5 herunder), idet en vis lidelse er acceptabel. Eutanasi bestod i denne sammenhæng af, at man lagde en kæde om halsen på svinet og hævede det over jorden med en traktor. Dermed 
brækker svinets hals ikke og det betyder, at det bliver kvalt ganske langsomt. Man kan spørge sig selv om ikke det havde været et mere barmhjertigt drab, hvis man havde brugt en aflivningspistol? Jeg tænker at svineproducentens metode er billigere. Enhver produktions logik er, at begrænse udgifterne for at maksimere merproduktionen.
Men et dyr er selvfølgelig væsensforskelligt fra mennesket, hvilket giver os en gudsgivet ret (1. Mos 26 og 28) til at herske over naturen, hvilket vi gør med en uforlignelig, afstumpet brutalitet (se også herover).
Jeg ved, jeg er hyklerisk i denne sammenhæng, for jeg spiser stadig kød i ny og næ og går med dyreprodukter så som læder og uld. Jeg er medvirkende årsag til, at dyr lider og er dermed også ansvarlig. Men på trods heraf kan jeg ikke, hverken filosofisk eller praktisk, finde noget argument for at støtte og dermed udvirke den naive arrogance det er, at bestemme (indtil døden), dvs. gøre et unikt, levende væsen til min ejendom. Naturen er ikke til for produktionen.
