Aristoteles, Heidegger og Adorno
Henning Goldbæk afdækker en interessant type redelighed i Heideggers filosofi i det følgende citat fra indledningen til Egentlighedens jargon:
Adorno og Heidegger mødes i antikken, navnet er Aristoteles. I sin berømte tale Hvad er metafysik?, som Adrono citerer fra i Egentlighedens jargon, tager Heidegger Aristoteles til indtægt for sin værensanalytik, han ser allerede tendenser hos Aristoteles til en oprindelig optagethedaf værenstænkningen i den europæiske identitets begyndelse. Det viser sig blandt andet i den måde, han oversætter ham på. I Væren og tid oversætter han første sætning fra Metafysikken af Aristoteles således: “I menneskets væren ligger væsensmæssigt omhuen for at se.”
Det lyder mget heideggersk, det synes også Adorno, der anholder netop denne sætning som forkert oversættelse og som manipulation med filosofihistorien. Det sker i hans forelæsninger Metafysik – begreb og problemer fra 1965, hvor han definerer sit forhold til metafysik ud fra den immanente metode, dvs. han følger metafysikken fra dens storhed i antikken til dens undergang i nutiden i lyset af Auschwitz. Han oversætter første sætning fra Metafysikken sproglig korrekt: “Alle mennesker stræber af natur efter viden” og kritiserer Heidegger for at erstatte alle mennesker hos Aristoteles med eksistentialismens moderne og ensomme individ, og for at forvandle konkret historisk viden hos Aristoteles til heideggeriansk omhu for væren.
Hej Christian,
Jeg faldt for nogen tid siden over en artikel som du var medforfatter til, om det slående sammenfald mellem Søren Ulrik Thomsens poetik og tankerne plus terminologien i Sein und Zeit – trods det at SUT efter eget udsagn ikke havde læst Heidegger.
Det var jo ubegribelig interessant at læse. Hvordan lyder fortsættelsen, hvis der er en?
Jeg fandt artiklen ved at google Heidegger og Søren Ulrik Thomsen, hvad jeg ikke kunne lade være med efter at have bladret i Mit Lys Brænder – for nu at benytte en nem mulighed for at klappe mig selv på ryggen…..
Kristian
2. april 2009 at 1:47
Hej Kristian
Muligheden foreligger, at SUT taler sandt, at han virkelig ikke har læst Sein und Zeit eller beskæftiget sig med Heidegger. Da han, så vidt jeg ved, ikke kan tysk, så skal han have læst værket i oversættelse, hvilket heller ikke er særlig sandsynligt. Så tilbage er muligheden, som vi peger på, at han kan have fået fingre i Løgstrups Heidegger-kompendium, der kun cirkulerede som kopi indtil det blev trykt i 90′erne. Endelig er der selvfølgelig også den mulighed, at han vitterlig ikke har læst eller beskæftiget sig med Heidegger, men bare kommet frem til de samme termer, opsnappet jargonen så at sige, idet han gik i gang med de fundamentale spørgsmål (minus bemærkningen om jargonen, var det hans egen forklaring), men i så fald er det tankevækkende, at hans jargon er så eksklusivt heideggeransk og ikke også lidt jaspersk f.eks.
Men der er ikke nogen egentlig fortsættelse, da artiklen kun foreligger som en eksamensopgave fra KU (som kan læses her) og aldrig blev omskrevet til en egentlig artikel (dog er jeg i gang med at lægge sidste hånd på en sådan artikel), men det er måske ikke dén fortsættelse, du spørger til?
stokbro
2. april 2009 at 5:45