Oprindelsestænkning
[...] ideologisk bliver kritikken i det øjeblik, hvor den selvretfærdigt lader forstå, at tænkningen må have en fast grund. Det, som Hegels dialektik nåede ud over: det dogme, at tanken for at være sand havde brug for noget absolut første, hævet over enhver tvivl, bliver i egentlighedens jargon desto mere terroristisk, jo mere egenmægtig den rodfæster sit første udgangspunkt uden for tankens domæne. Antisofistik i den arrangerede mytologis finale stadium er forhærdet oprindelsestænkning. (Adorno Egentlighedens jargon, s. 40)
