Stokbros blog

Understregningerne i mine bøger er sirligt lavet med lineal og gerne sort kuglepen; når man bladrer gennem en bog eller bare lader øjnene glide ned over siden, så træder understregningenerne frem som små øer i et kaotisk landskab. Øjnene falder til ro, men så melder understregningens kraft sig. Den er ikke bare til for at fremhæve noget i teksten, end ikke noget i teksten forfatteren har ment var vigtigt (en art biografisk fejlslutning), altså ‘ikke bare’ men også. Understregningen fremhæver det skrevne, men med hele vægten af den undertstregendes stemning, blik, begær. Det vil sige understregningen tildeler det understregede en merbetydning, i den klinger læserens egne begær med i tekstens. Understregningen udhæver, men faktisk gør den noget mere, den lader den understregende genskrive det udhævede, lader ham blive medskaber af teksten, idet han bøjer ordenes løb ind i en ny/anden/anderledes emfase. Teksten genopstår som tekst i den uendelige fjernhed, den ikke kan udtrykke anderledes end ved at lade læseren gennemlæse den. Øerne er læsningens mulighed som sådan, dens parasitære succes.

Hvis det forholder sig sådan, som Adorno skriver, at

De, der har været udsat for uventet livsfare eller pludselige katastrofer fortæller ofte, at de i forbavsende grad var fri for angst. [...] Hvis erfaringens genstand vokser ud af proportion med individet, oplever han den egentlig slet ikke mere, men registrerer den uformidlet, gennem det anskuelsesløse begreb …

Med udgangspunkt i den erfaring tilbyder en teologisk tanke sig i et associativt spring. Guds erfaring kan aldrig være uformidlet og i forhold til ængsteligheden i forbindelse med hans skabning er den uendelig som han selv, og hans eneste middel mod en stadig erfarings- og angstakkumulation vil være selvblindingen, en ødipal selvovervindelse eller, hvilket i den sammenhæng er det samme, en erfaringsovervindelse, men tilbage, i og med Guds algodhed, vil en reduceret, handlingslammet og impotent guddom herske i sit eget kataklystiske morads som en idiotisk guddom af den slags, man kender fra H.P. Lovecrafts fortællinger. En gud hvis eneste lise er en selvinjiceret tinitus (af dansende fløjtespillere), et idiotisk mantra, der skal hjælpe til selvovervindelse i glemslen.

Forbindelser
Spor (land- og vandveje, linjer, tekstlige forløb overhovedet infrastruktur), telegrafen, telefonen, medieringer, masse, blikket, hilsen (ethvert håndtryk, enhver nikken og tilkendegivelse af at have set), foreninger, ideologier i det hele taget forsamlingsbegæret, massen som meute, latteren, smilet såvel i nærvær som fravær (fraværet bliver nærværende i smilet), emoticons, nødvendighed, anerkendelse, afsmitninger.

Autenticitet
Familie, historie, samfund, hjem, nærhed, kys, venskab, kærlighed, jord, blod, sansning, orgasme, død, onani, lidelse i ethvert selvoffer (fødslens æstetiseringer), maskulinitet og kvindelighed, barnet, dyret, humanisme, logistikken, de(t) svage.

Finalårsager
Gud (ethvert pantemonium), det ene, i sidste ende, årsag, følgelig, masse, strukturer, mønstre (overhovedet enhver formatering), katalog, fødsel, begær, spejlet, miljø og arv, instinkter, vilje, grammatikken, logikken, narrativitet, samundet, naivitet, ind- og forsnævringer.

Søren Ryge har efterhånden i rigtig mange år været en del af sendefladen på DR. Han har formået at provokere, fængsle og lære fra sig, hvad enten han har sendt fra sin egen have eller har lavet programmer om mennesker, tiden har overhalet eller han er rejst til Norge, Island, Djursland eller Færøerne i sin portrætering af autenticiteten.

Man skulle tro, at han ville have succes, hvad han også har, men at dræbe en due, eller var det en høne, på TV for åben skærm er for meget. Det kan man ikke. Og dog sidder langt de fleste danskere ved aftenmåltidet og spiser okse-, svine- eller fuglekød. Men de er hentet op af fryseren og før det blev det hentet hjem fra supermarkedernes kølediske. Kødet er ikke fra dyr, ikke sådan rigtig i hvert fald. At tale om slagtning ved aftenmåltidet er en krænkelse af bordfreden. Kødet kommer for tæt på for nogen. Det er umuligt i den forbindelse ikke at tænke på Presidents of the USA:

Peaches come from a can they were put there by a man
In a factory downtown

Dén reproducerende nærhed blev mange for meget; på mange måder brød den også med det narrative skema: bagom alle ordene og æstetiseringerne indfandt det reale sig råt og uformidlet.

“Vi siger farvel til den stærke og smukke familie …”, siger Ryge i aften klokken 20:23. Sammenholdet, familien, modstanden mod moderniteten; det isolerede, naturen i dens brutalitet og skønhed - Ryge har fundet sin måde at reducere virkeligheden på: det autentiske er en værensmodus. Den eksistensfilosofiske markør, egentlighed, løber gennem enhver tanke, ethvert ord Ryge fortæller med sine sædvanlige rolige stemme. Egentlighed, jord, blod … det autentiske tilhørsforhold: “Hvor det skrækkelige skete dengang.” Dengang … historien, der binder et menneske til stedet. Det at være hjemmeføding.

Blut und Boden-metafysikken reaktualiseret som moderne fortælling mod det moderne. Ikke som fascistoid ideologi, men som økologi: den naturlige forekomst af død og liv i en æstetisk vekslen. Det naturlige er Ryges narrative struktur, det er deri muligheden for det autentiske tilhørsforhold skal findes som nærvær, og nærværet præsenterer sig alene i sin antimodernitet.

Caroline har fundet en lille lækkerbisken, der stiller en række spørgsmål, hvoraf min kæreste og jeg har diskuteret en del af dem ganske meget. Men et af spørgsmålene lyder helt forenklet: hvis vi hundrede år ud i fremtiden har en supercomputer, som kan forudsige fremtiden med 100% nøjagtighed og Jeremy røver en bank i 2150 era vulgaris, hvad så? (Ja, deres spørgsmål er lidt mere specifikt!)

1. Hvis computeren kan forudsige fremtiden med 100% nøjagtighed, så må vi tilbageholde Jeremy så hurtigt som muligt, men det er ikke muligt, for så ville han ikke begå røveriet, som det er blevet forudsagt, og …
2. Røver Jeremy ikke banken er computeren ikke 100% nøjagtig og altså har Jeremy en fri vilje og kan handle anderledes og vi kan ikke tilbageholde ham allerede inden han har begået forbrydelsen.
3. Computeren er 100% nøjagtig og på en eller anden måde kan man tilbageholde Jeremy, hvorefter røveriet ikke begås, men Jeremy tilbageholdes på trods heraf …
4. Hvilket betyder at der vil være fængsler fyldt med mennesker, hvis årsag til at være der er ukendt, hvilket leder videre til at …
5. Vi må løslade de fremtidigt skyldige, idet de ikke er skyldige, eller …
6. Computeren er 100% nøjagtig, og vi kan ikke tilbageholde fremtidigt skyldige, for ellers ville computeren have forudset det.

Der er mange flere kombinationsmuligheder og implikationer, men fri vilje-spørgsmålet er hypotetisk interessant.